I Climate Partnerships matcher vi virksomheder, iværksættere, organisationer, uddannelsesinstitutioner mv., som ønsker at samarbejde om bæredygtig udvikling. Efterfølgende fortæller vi historierne om projekter og erfaringer – om alt det der inspirerer, skaber værdi og sikrer videndeling.
I Climate Partnerships matcher vi virksomheder på baggrund af bl.a. værdier, kompetencer, interesser, forretning og god kemi. Kort fortalt kan du indtaste en række data for din virksomhed, og på den baggrund blive præsenteret for potentielle samarbejdspartnere og projekter, som matcher jeres profil.
Når der opstår et lovende match inviteres I til et fysisk matchmøde, med henblik på afklaring af potentiale og god kemi. Det er selvfølgelig helt op til jer, hvem I ønsker et samarbejde med.